Vejledning årsafslutning
Kirkeministeriets vejledning til årsafslutning er ikke ændret i forhold til selve årsafslutningen og momsberegningen.
Hent evt. vejledning og skemaer på vores hjemmeside.
- Husk efter 31. december er brug af bank (638105) forbudt, brug i stedet en periodiseringskonto (969010/619010)
Indtastning af bilag i 2017:
- Det er muligt at indtaste bilag og bogføre i 2017, før der er lavet årskørsel. Der er dog ingen primo på statusposter (eks. bank) før der er årskørt.
- Husk at bogføre de periodiserede beløb fra 2016
Årskørsel af 2016 og spærring af 2015:
- Kørsler - Årskørsel, sig ja til at spærre 2015
Selvom dette er udført er det stadig muligt at bogføre i 2016, systemet sørger selv for at efterpostere i 2017.
Hvis revisionsprotokollatet fra sidste årsregnskab har givet anledning til rettelser der skal indarbejdes i 2016 regnskabet vil vi foreslå at gøre det som regnskabsposteringer den 1. januar evt med bilag 0.
Når bogføringen og afstemningen er færdig, er det tid at tænke på, om der er uafsluttede anlægsprojekter, så der er penge der skal videreføres til næste år. Ligeledes om der er noget omkring arv og donationer, der har betydning for resultatdisponeringen.
Resultatdisponering
- Der er kommet flere felter som de frie midler kan opdeles i
- Bogføring af denne er det allersidste der skal gøres inden aflevering til økonomiportalen.
Når regnskabet er afleveret på Økonomiportalen skal menighedsrådets godkendelse af regnskabet lægges på DAP. Vi vil anbefale at læse kirkeministeriets vejledning omkring dette se nedenstående uddrag fra kirkeministeriets vejledning: KM Vejledning til årsafslutning og resultatdisponering elige kasser
Godkendelse på menighedsrådsmødet Menighedsrådet godkender regnskabet ved at skrive regnskabets unikke identifikationsstempel ind i menighedsrådets beslutningsprotokol, som herefter underskrives. Beslutningsprotokollen lægges herefter i dataarkivet på DAP, hvor provstirevisor kan se, at regnskabet er godkendt. Det er vigtigt at hele referatet lægges i dataarkivet, så det fremgår, hvem der har deltaget på mødet m.v. Husk også at indkalde suppleanter, hvis faste medlemmer melder forfald. Regnskabet overføres automatisk fra Økonomiportalen til dataarkivet. Som i 2014 kan menighedsrådet foretage ændringer i menighedsrådets forklaringer, uden at regnskabet skal tages op på et nyt menighedsrådsmøde. Menighedsrådet kan, som i regnskab 2014, bemyndige regnskabsføreren eller kassereren til at foretage ændringer til menighedsrådets forklaringer efter godkendelsen er foretaget på menighedsrådsmødet. Dog kun hvis det drejer sig om forklaringerne til regnskabet. Hvis menighedsrådet ønsker at benytte denne mulighed skal de være opmærksomme på: At ændringen skal være præcist beskrevet i menighedsrådets beslutningsprotokol, som også indeholder godkendelsen af regnskabet og regnskabets unikke identifikationsstempel. At der ikke kan foretages ændringer i tal eller andre dele af regnskabet. At den ”originale” forklaring automatisk lægges i dataarkivet til revisor, så revisor kan kontrollere, at der kun er foretaget de ændringer, som regnskabsføreren eller kassereren er blevet bemyndiget til at foretage. Der kan ikke afviges fra ovenstående krav. Hvis der skal foretages ændringer i tal, eller menighedsrådet ikke ønsker den originale forklaring medsendt til revisor, kræves et opdateret regnskab med nyt unikt stempel og dermed nyt menighedsrådsmøde, som skal være afholdt inden 1. april. Se yderligere vejledning til funktionen i Økonomiportalen. |
Regnskabsmateriale til revisor:
Uanset om man vælger at aflevere regnskabsmaterialerne til revisor på papir eller elektronisk via DAP, skal man, når afleveringsprocessen er afsluttet, give revisor (og systemet) besked om dette. Denne besked gives ved at klarmelde regnskabet til revisor i dataarkivet. I kolonnen ”KR” kan man trykke på ”knappen” for klarmelding. Hvis knappen lyser rødt, mangler der fortsat obligatoriske dokumenter. Hvis knappen lyser gult, kan kasserer eller regnskabsfører klarmelde regnskabet. Hvis knappen lyser grønt, er regnskabet klarmeldt. Det er vigtigt, at der trykkes på knappen, da revisor ikke kan få adgang til regnskab og godkendelse, før der er foretaget klarmelding. |